Haugaasen før duellen i Fredericia

25. april 2024 kl. 08:24 af Rasmus Estrup

I aften kl. 18.00 gæster vi FC Fredericia på Monjasa Park, og med en sejr i aften kan vi sikre os tilbagevenden til 3F Superligaen. Du kan finde al praktisk information om dagens kamp her. 

Umiddelbart efter onsdagens træning satte fungerende cheftræner Mathias Haugaasen ord på, hvad holdet har arbejdet på i denne uge, hvad der skal gøres bedre i forhold til seneste kamp mod Kolding I.F. og hvad han forventer af aftenens duel mod FC Fredericia. 

Har man ikke mulighed for at tage turen til Fredericia, kan opgøret følges på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra kl. 17.30. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Seneste sejr i Fredericia

24. april 2024 kl. 10:36 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 18.00 gælder det et vigtigt opgør i NordicBet Ligaens oprykningsspil, når vi gæster FC Fredericia på Monjasa Park. Med en sejr i morgen kan vi nemlig sikre tilbagevenden til 3F Superligaen. 

Inden torsdagskampen kan du i videoen øverst gense vores tre scoringer fra seneste duel i Fredericia. 

1. marts vandt vi nemlig 3-2 på Monjasa Park, og på tavlen for os var Rasmus Thelander, Mathias Jørgensen og Lars Kramer. 

Du kan finde al praktisk information om kampen i morgen her, og har du ikke mulighed for at tage turen til Fredericia, kan kampen følges på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra kl. 17.30. 

Tags på denne nyhed

AaB-trekløver i U/16-landskamp mod Polen

24. april 2024 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

De tre AaB Akademispillere Valdemar Rubæk Vestergaard, Johan Hvistendahl og Malthe Egebæk Mortensen er i øjeblikket med det danske U/16-landshold i Rumænien, hvor der skal spilles tre venskabskampe. 

Første kamp blev spillet i går mod Polen, og her var der spilletid til alle tre AaB'ere. Johan Hvistendahl og Malthe Egebæk Mortensen var begge i startopstillingen, mens Valdemar Rubæk Vestergaard blev indskiftet i 83. minut, hvor Johan Hvistendahl samtidig forlod på banen. 

Forinden havde Polen bragt sig tidligt foran på et straffespark, mens danskerne udlignede kort før pausen. To minutter inde i anden halvleg gjorde Polen det til 2-1, men efter en time udlignede Danmark til slutresultatet 2-2. 

Malthe Egebæk Mortensen, der fik fuld spilletid, er nu noteret for otte optrædener på U/16-landsholdet, mens Johan Hvistendahl i går rundede ti kampe i nationaldragten, og Valdemar Rubæk Vestergaard, der i tillægstiden var tæt på at komme på tavlen, har spillet fire U/16-landskampe. 

U/16-landsholdet spiller igen i morgen mod Kina, og på lørdag venter et opgør mod Rumænien. 

Andendragten bæres i Fredericia

23. april 2024 kl. 11:54 af Rasmus Estrup

Når vi torsdag kl. 18.00 gæster FC Fredericia på Monjasa Park i en vigtig kamp, vil vi bære den blå andendragt fra Macron, som kan købes her.

Så vidt muligt spiller vi ellers i den rød-hvide klubdragt, men da FC Fredericia spiller i rødt, er det ikke muligt på torsdag, hvor vi med en sejr kan sikre os tilbagevenden til 3F Superligaen. 

Andendragten er ligesom klubdragten og håndsrækningsdragten en del af denne sæsons "Som Ramt af Lynet"-kollektion, der hylder fan- og stadionsangen, som vores fans siden 2019 har sunget før hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park. Derfor er dragten prydet af rød-hvide lyn på bryst, ærmer og shorts.

Andendragten er gennem et tæt samarbejde mellem AaB og Macron skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.

Køb AaB's klubdragt, andendragt og håndsrækningstrøje på www.aabshoppen.dk. 

Du kan finde al praktisk information om torsdagskampen her. 

Tags på denne nyhed

3F Tribunen er udsolgt til AaB-Hobro I.K.

23. april 2024 kl. 08:45 af Rasmus Estrup

Der er stor interesse for billetter til vores næste hjemmekamp mod Hobro I.K. søndag 5. maj. Du kan købe billetter til lokalopgøret her. 

Til kampen, hvor der også holdes Partnerklubbernes Dag, har flere end 9.000 fans allerede billet. 

3F Tribunens afsnit for AaB-fans er udsolgt. På Complea Tribunen er der i forvejen frigivet pladser med begrænset udsyn, og i alt er der på Complea Tribunen færre end 500 ledige siddepladser tilbage. 

Fanzonen vil søndag 5. maj være fuld af aktiviteter for børn fra kl. 12.30, mens dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 13.30. 

Køb billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

For hver tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2024 går ubeskåret til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital. Sidstnævnte er efter forårets fire første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 54.886 kr.

Via Hele Nordjyllands Håndsrækning har AaB siden 2015 uddelt flere end 1,7 mio. kr. til gode formål i Region Nordjylland.

Tags på denne nyhed
'