Nyhedsbrev 140x350

Supervipbox 

AaB Sport
Søgning

 
AaB A/S
Hadsundvej 184
9000 Aalborg
Tlf: 96 35 59 00
Kontakt

10. marts 2010
Flest mål af AaB Håndbold

Af Jan Schrøder kl. 11.52

AaB Håndbold er det mest scorende hold i Jack & Jones Ligaen, og er samtidig det hold, der rammes af færrest udvisninger.

663 gange har netmaskerne blafret efter en afslutning af en af AaB-spiller, og dermed er AaB Håndbold det mest scorende hold i Jack & Jones Ligaen. Topholdet Bjerringbro-Silkeborg har scoret 655 mål, mens de to øvrige hold i top tre, FCK Håndbold og KIF Kolding, har scoret henholdsvis 646 og 622.

Den hyppigst scorende AaB-spiller er Kristian Kjelling, der med sine 100 mål indtager Jack & Jones Ligaens samlede topscorerlistes tiendeplads. Henrik Toft Hansen og Jan Lennartsson er med deres 87 og 83 scoringer begge at finde i top 20 på førnævnte liste, henholdsvis på 15.- og 19.-pladsen.

Udover de tre AaB-spillere har yderligere fem spillere fra AaB-truppen scoret 50 mål eller flere. Kun FCK Håndbold har ligeledes otte spillere, der har scoret så mange gange eller flere i indeværende sæson, mens eksempelvis KIF Kolding har syv spillere og Bjerringbro-Silkeborg har seks.

AaB Håndbolds otte bedste målscorere er: Kristian Kjelling 100, Henrik Toft Hansen 87, Jan Lennartsson 83, Henrik Møllgaard 80, Kristian Svensson 69, Mads Christiansen 57, Rasmus Wremer 56 og Mattias Gustafsson med 52 mål.

AaB Håndbold topper samtidig fairplay-listen for Jack & Jones Ligaen ret suverænt. AaB’erne er således i gennemsnit blevet ramt af lidt over to udvisninger per kamp. Tættest på er de to øvrige tophold Bjerringbro-Silkeborg og FCK Håndbold, der begge i gennemsnit rammes af lige under tre udvisninger per kamp.

Næste opgave for AaB Håndbold er fredag aftens hjemmekamp mod Team Tvis Holstebro, der spilles klokken 19.30 i Gigantium Arena.

 mailikon  Vil du have flere nyheder, fordele og tilbud? Så tilmeld dig AaB's elektroniske nyhedsbrev nu.

Spar Nord banner til nyheder

Læs også