(Foto: Målmand Kay Olesen i opgøret AaB-Altona Kiel i 1917)
År 2010 var 125-års jubilæumsåret for AaB. Dette blev markeret med en række forskellige begivenheder, heriblandt A-landskamp på Energi Nord Arena mellem Danmark og Senegal. Sportsligt sluttede AaB sæsonen 2009/2010 på femtepladsen i Superligaen. Efteråret 2010 bød på en række skuffende resultater, hvorfor holdet ved vinterpausen for første gang nogensinde var placeret nederst i Superligaens tabel.
Efter at have sikret tredjepladsen i gruppespillet i Champions League bød februar 2009 på nye udfordringer i UEFA Cup'en, hvor Magnus Pehrsson i sin første kamp som cheftræner for AaB stod overfor spanske Deportivo La Coruña. Spanierne blev sendt hjem med et 3-0 nederlag, og returopgøret i Spanien to uger senere gav endnu en sejr på 3-1.
I næste runde hed modstanderen Manchester City, der hjemme vandt 2-0 i første opgør. I returkampen på Energi Nord Arena var det så AaB der vandt 2-0. Det betød forlænget spilletid, hvor ingen af holdene fik scoret, og efterfølgende straffesparkskonkurrence som englænderne desværre kom bedst ud af.
I SAS Ligaen bød foråret på en samlet syvendeplads efter 33 runder. Til gengæld nåede AaB i Ekstra Bladet Cup frem til pokalfinalen i Parken, hvor FC København desværre gentog bedriften fra 2005 og sejrede med 1-0. Thomas Augustinussen blev udnævnt til årets pokalfighter.
Efteråret 2009 bød på europæisk exit til Slavija Sarajevo, mens Hobro IK overraskede i Ekstra Bladet Cup og sendte AaB ud i fjerde runde.
Ved vinterpausen er AaB at finde på SAS Ligaens syvendeplads.
Et af de mest mindeværdige år i AaB's historie, der således bød på den tredje DM-triumf, samt deltagelse i UEFA Champions League for anden gang, den første danske klub der opnåede dette.
AaB overvintrede på SAS Ligaens førsteplads og efter et flot og spændende forår med en række medrivende opgør blev triumfen en realitet torsdag den 15. maj, da man hjemme besejrede Brøndby I.F. med 2-0 i tredjesidste spillerunde og dermed lagde forfølgerne definitivt bag sig.
Den efterfølgende bustur gennem Aalborgs gader, hvor tusindvis af fans og aalborgensere hyldede de nykårede mestre vil sent blive glemt. Selve DM-pokalen blev overrakt lørdag den 24. maj på Energi Nord Arena efter en 2-0 sejr over OB i sidste spillerunde, en kamp der samtidig blev cheftræner Erik Hamréns sidste i spidsen for AaB.
Efteråret blev indledt med Bruce Rioch i trænersædet og skotten førte AaB til en ny stor triumf, da man efter at have besejret bosniske FK Modrica og litauiske FBK Kaunas var klar til deltagelse i gruppespillet i UEFA Champions League.
Her hed modstanderne Manchester United FC, Celtic FC og Villarreal CF og AaB indledte på udebane mod de skotske mestre i Glasgow med at spille uafgjort 0-0, blandt andet via en straffesparksredning fra Karim Zaza. AaB blev dermed det første danske hold der nogensinde tog point på udebane i UEFA Champions League.
Efterfølgende tog man imod de regerende UEFA Champions League mestre fra Manchester United, en kamp som englænderne vandt 3-0. Tredje kamp gav 6-3 nederlag i Spanien til Villarreal, trods nordjysk føring og uafgjort 2-2 ved pausen. Ved returkampen 14 dage senere fik AaB dog endnu et point på kontoen med 2-2, takket være mål af Jeppe Curth samt et forrygende frisparksmål fra Anders Due.
Dermed var der lagt op til en lille finale da skotske Celtic gæstede Aalborg sidst i november. Vinderen af opgøret kunne sikre sig tredjepladsen i puljen og en plads i næste års UEFA Cup 1/16-finaler. Kampen faldt ud til AaB's fordel, da først Caca udlignede skotternes føring inden et selvmål i de sidste minutter gav sejr på 2-1.
Den flotte præstation i UEFA Champions League blev afrundet med 2-2 på Old Trafford mod Manchester United i december måned. Her blev AaB ikke bare det første danske hold der scorede på det legendariske stadion, men også det første danske hold der fik point med hjem, samtidig med at man som det første danske hold kvalificerede sig videre fra gruppespillet i UEFA Champions League.
I SAS Ligaen havde man dog ikke kunne følge de flotte europæiske takter op. Svingende resultater betød at AaB efter 10 runder lå under nedrykningsstregen, men under den midlertidige cheftræner Allan Kuhn fik de rød-hvide sat en flot slutspurt på efteråret ind, blandt andet med en 3-1 sejr over FC København, og man overvintrede på en sjetteplads i SAS Ligaen.
AaB vinder klubbens tredje sæt bronzemedaljer efter et flot forår i SAS Ligaen, der også sender Rade Prica til tops på målscorerlisten med 19 fuldtræffere.
De gode takter fortsætter i efteråret, hvor man via Intertoto Cup kvalificerer sig til UEFA Cup'ens puljespil for første gang. Vejen går blandt andet over italienske Sampdoria, der bliver det første italienske hold, der må bøje sig for et dansk klubhold.
I puljespillet hedder modstanderne Tottenham, Getafe CF, Anderlecht og Hapoel Tel-Aviv, men efter de fire kampe, der kaster en sejr, en uafgjort og to et-måls nederlaf af sig, mangler man akkurat et point for at gå videre i turneringen.
Også i den hjemlige liga går det godt og AaB overvintrer på SAS Ligaens førsteplads, to point foran FC København.
SAS Ligaen ender med en femteplads, mens AaB i den efterfølgende Viasat Cup spiller sig frem til finalen, der dog tabes til FC Nordsjælland.
AaB slutter på SAS Ligaens fjerdeplads efter et forår, hvor man for første gang deltager i den nordiske turnering Royal League. Her er modstanderne svenske IFK Göteborg og Djurgårdens IF, samt norske Lyn.
Svenske Erik Hamrén bliver ny cheftræner i AaB og hans første forår i klubben byder blandt andet på en pokalfinale mod FC København, som desværre tabes 1-0.
I efteråret 2004 stod der UEFA Cup-fodbold på menuen. Her blev franske AJ Auxerre dog sidste station for et AaB-mandskab, der akkurat ikke nåede med i gruppespillet.
Et forår der nok mest af alt vil blive husket for det nedrykningsdrama som AaB pludselig befandt sig i, sammen med blandt andet Viborg, AGF og Silkeborg.
En vigtig uafgjort 0-0 kamp i Silkeborg i 29. spillerunde, hvor AaB blev støttet af op mod 1.000 nordjyder, var første skridt mod en redning.
Resultatet blev fulgt op af en lige så nervepirrende kamp ugen efter på Aalborg Stadion, 1-0 over Køge, der blandt andet huskes for Jimmy Nielsens fantomredning på et direkte frispark, samt Kasper Risgårds vigtige scoring.
Med 3-1 på Farum Park i tredjesidste runde var overlevelsen i SAS Ligaen en realitet og to sejre i de sidste to opgør sikrede AaB en 6. plads.
Et avancement på en plads i slutstillingen i forhold til 2001 er ikke nok til at sikre AaB en plads i Europa.
AaB slutter på femtepladsen i Superligaen
Pokalfinalen tabes igen. Denne gang med 1-0 til Viborg.
AaB vinder igen det danske mesterskab. Igen er det på Aalborg Stadion med 3-3 mod Lyngby. Festen fra 1995 bliver overgået da hele byen danser boogie-woogie i Kildeparken.
Pokalfinalen tabes 2-1 til AB.
AaB taber de afgørende kvalifikationskampe til Champions League efter en meget dramatisk kamp i Ukraine mod Dynamo Kiev. Kiev blev reddet af linievogteren da han annullerede et tilsyneladende perfekt mål i 2. halvleg ved stillingen 2-1 til AaB.
AaB går på børsen.
Der indføres fuldtidsprofessionalisme
AaB bliver 16. juni dansk mester for første gang med en 4-0 sejr over AGF på et fuldstændig udsolgt Aalborg Stadion. Festlighederne i hele Aalborg er ubeskrivelige.
Erik Bo Andersen bliver topscorer i Superligaen med 24 mål.
AaB deltager efterfølgende som det første danske hold i Champions League, efter at Dynamo Kiev var blevet smidt ud for forsøg på at bestikke en dommer.
AaB kommer i pulje med franske FC Nantes, portugisiske FC Porto og græske Panaithinaikos. Højdepunktet i turneringen er 2-1 sejren på Aalborg Stadion over Panathinaikos, samt 2-2 hjemme mod FC Porto.
Nyt pokalfinalenederlag til OB. Denne gang med 0-2.
Ved at besejre de danske mestre FCK med 6-4 i Parken sikrer AaB sig for første gang adgang til UEFA-Cup'en, og går dagen efter i betalingsstandsning.
AaB er den første danske klub, der besejrer en spansk i en europæisk turnering. 1-0 over Deportivo La Coruna. Samlet taber man dog 5-1 til det stærke spanske hold.
AaB reddes d. 23. december i sidste øjeblik fra konkurs.
Superligaen indføres. AaB taber igen pokalfinalen. Denne gang til OB efter forlænget spilletid og straffespark.
AaB taber pokalfinalen til AGF med 3-0, men kvalificerer sig alligevel til Pokalvindernes Europa Cup.
Her møder man jugoslaviske Hajduk Split. Efter sejr på 1-0 på hjemmebane taber AaB 1-0 på udebane. Efter straffesparkskonkurrence går Hajduk Split videre i turneringen.
Med et mål syv minutter før tid på Høje Bøge Stadion i Svendborg sikrer Henrik Andersen AaB oprykning til 1. division
AaB fejrer 100 års jubilæum med en 4-1 sejr over den gamle arvefjende KB. Begge hold spillede i 2. division.
AaB satser forkert og et talentfuldt nyt hold kunne ikke være med.Nedrykning med 6 point efter 30 kampe.
AaB tegner de første kontrakter. Den allerførste laves med Lynge Jakobsen.Holdet rykker op igen.
AaB opnår sit tredjebedste resultat nogensinde med en 4. plads i 1. division. Mogens Jespersen bliver AaB's første ligatopscorer i den bedste række.
Holdet rykker op igen på målscore efter 3-2 sejr over OB på et stopfyldt Odense Atletikstadion
Børge Bach scorer begge mål da AaB vinder pokalfinalen over Lyngby med 2-1.I Europa Cup'en møder AaB polske Gornik Zabrze og taber samlet med 8-1.Udflytningen til anlægget på Hornevej finder sted. Dette indvies 25. juli 1970.
AaB vinder bronze efter at have været bejler til DM-titlen gennem hele turneringenKjeld Thorst runder som den første AaB'er spiller 25 landskampe.De første grundsten til anlægget på Hornevej i Aalborg Øst lægges, da det gamle anlæg på Ny Kærvej ikke længere var tidssvarende.
AaB vinder den danske pokalfinale med 3-1 over KB i Københavns Idrætspark. AaB's ynglinge vinder klubbens første danske mesterskab med en sejr på 1-0 over favoritterne fra Frem. Den første Europa-Cup kamp spilles på Aalborg stadion mod Everton og ender 0-0.Returkampen bliver vundet af englænderne med 2-1 på et mål scoret i overtiden med hånden.Henning Munk Jensen debuterer på landsholdet.
AaB rykker op i 1. division igen med en sejr i sidste runde på udebane over Hvidovre. Kjeld Thorst deltager i finalerunden med kun 4 hold i Nations Cup i Spanien.
Klubben rykker ned i 2. division.Kjeld Thorst bliver AaB's første landsholdsspiller i 23 år.
Bronzemedalje i landsturneringen. Svend Sanvig bliver AaB's første landsholdsanfører
Baneanlægget på Ny Kastetvej indvies og Eksercerpladsen forlades. Klubben får sine første landsholdsspillere: Ernst Nielsen og Verner Hedegaard
AaB bliver igen Jysk mester og vinder JBU's jubilæumspokal til ejendom.
AaB bliver igen Jysk mester og taber den første pokalkamp i seks år. Holdet kommer igen i finalen om Provinsmesterskabet men taber 8-6 til B1901 på Nykøbing Falster Stadion.Den første landsdækkende turnering under DBU indføres. AaB spiller i den eneste division med 10 hold, som møder hinanden én gang.Den jyske Mesterrække fortsætter.
AaB vinder jysk pokalturnering for femte gang i træk og tager vandrepokalen til ejendom.
AaB vinder den jyske mesterrækkes nordkreds, og vinder det jyske mesterskab i to finaler mod Esbjerg.
AaB vinder Provinsmesterskabet med sikker finalesejr på 8-2 over Skovshoved på Aalborg Stadion.
AaB vinder igen pokalturneringen, og holdet rykker op i Mesterrækken.
Jysk pokalturneringen indstiftes med AaB som vinder, på trods af at holdet stadig spiller i den næstbedste række. Guldalderholdet begynder at tage form.
JBU indfører turneringsspil. AaB placeres skuffende i A-rækken.
Peder Olsen bliver den første AaB-spiller, der udtages til uofficielt jysk hold.
Aalborg Boldklub og Aalborg Fodboldklub fusionerer. Det nye navn bliver Aalborg Boldspilklub. 1903 Aalborg Boldklub bliver jysk mester
Aalborg Kricketklub tager navneforandring til Aalborg Boldklub
Boldklubben Sport går ind og aktiviteterne videreføres af Aalborg Kricketklub
(Kilde: John Laden Jensen)
AaB A/SHornevej 29220 Aalborg Øst
Telefon: +45 96 35 59 00Fax: +45 96 35 59 10Email: aab@aab-as.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00Fredag: 9.00 - 15.00