AaB A/S tilføres kapital

27. december 2012 kl. 12:23

Følgende er netop offentliggjort på Fondsbørsen:

Aalborg Boldspilklub A/S tilføres kapital 

Endvidere indkalder selskabet til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 24. januar 2013.

Som meddelt til Fondsbørsen 30. august 2012 har AaB A/S indgået aftale med en gruppe af nordjyske erhvervsfolk om kapitaltilførsel, hvilket er blevet effektueret dags dato med tilførsel af fem mio. kr. til AaB A/S som ansvarligt lån.

Bestyrelsen og investorgruppen er i den forbindelse enige om, at investorgruppen bør være repræsenteret i bestyrelsen, og der er i fællesskab peget på Jacob Møller Knudsen, som indstilles til bestyrelsen.

Tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 15 år, Ole Mølgaard, har tidligere meddelt et ønske om at udtræde ved den kommende ordinære generalforsamling 17. april og har i forlængelse af ovenstående meddelt, at han stiller sit mandat til rådighed allerede fra den ekstraordinære generalforsamling 24. januar.

'